Børnebriller
Briller til børn i alle aldre
Vores hjerter banker naturligvis for alle vores kunder, og vi gør os umage med hver eneste synsprøve. Men når det kommer til vores yngste kunder, børnene, så slår hjertet lige lidt hårdere! Børns syn er et emne, som vi tager meget seriøst. Nylige undersøgelser viser, at næsten hvert 10. barn i alderen 5-7 år er nærsynet, og for de 14-17-årige er tallet næsten hvert 5. barn. Graden af nærsynethed vil som regel stige – og i få tilfælde meget – jo længere tid barnet er ukorrigeret.
I nogle dele af verden, er antallet af nærsynede børn og unge steget op mod 90% er nærsynede, og man taler om en decideret nærsynetheds-epidemi.
Udover et dårligt syn, stiger risikoen for en lang række sygdomme i øjet også med graden af nærsynethed. Det er derfor afgørende at sætte ind hurtigt muligt.
Men mange børn tænker ikke over, at deres syn er dårligt, og derfor klager de heller ikke over det. De kompenserer blot på forskellig vis. Som voksen kan det derfor være svært at opdage, hvis dit barn har synsproblemer. Derfor er det ekstra vigtigt, at dit barns syn tjekkes regelmæssigt
Hos Brilleværk ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn og unge. Derfor korrigerer vi ikke bare med den styrke, der måles her og nu, men tilbyder de nyeste behandlingsmetoder til nærsynethed, samt at holde os opdaterede på den nyeste forskning på området. Nærsynethed hos børn og unge kan nemlig bremses med specielle brilleglas – vi bruger MiyoSmart fra Hoya – eller med speciallinser som Ortho-K, også kaldet natlinser. Innovative løsninger, som hjælper dit barn med at opretholde et sundt og raskt syn. Vores mangeårige erfaring kombineret med vores høje faglige niveau og personlige tilgang betyder, at vi sikrer, at dit barn får de rigtige briller eller kontaktlinser, som er skræddersyet til deres synsbehov og livsstil. Vi ved, at børn og briller ikke altid går hånd i hånd, og vi arbejder hårdt på at skabe en oplevelse, hvor dit barn føler sig tryg og godt tilpas.
Hos os får du ikke tilbud og rabatter, men høj faglighed og langsigtede løsninger. Vi er muligvis ikke de billigste, men tilbyder derimod gode priser på god kvalitet, som i sidste ende kan gøre en positiv forskel for både dit barns syn og din pengepung, da brillerne vil kunne holde længere.
Kort sagt: Hos os kan du være sikker på, at dit barn er i gode hænder og får den bedste løsning til en fair pris.
Børn og briller - en vigtig investering i fremtiden
Briller til børn er ikke bare et spørgsmål om stil, men om sundhed og trivsel. Barnets syn er i konstant udvikling, og derfor er det vigtigt at vælge de rette briller, der både understøtter synet og er komfortable nok til daglig brug. Vi har et bredt udvalg af børnebriller i forskellige stilarter, størrelser og materialer, så både funktion og design går hånd i hånd. Et stel af titanium er fx. både meget stærkt og let, mens du kan få en masse farver i et acetatstel. Det vigtigste er, at brillerne sidder godt, så de ikke generer dit barn i deres hverdag – om det er i skolen, til leg eller under sport. Og naturligvis, at barnet synes, de er flotte!
Er dit barn klar til briller?
Synsproblemer hos børn kan opstå i alle aldre, og som sagt er det ikke altid nemt at opdage, hvis et barn har problemer med synet. Her er dog nogle tegn og symptomer på synsfejl, du som forældre kan være opmærksom på:
- Barnet skeler. Enten hele tiden, eller i bestemte situationer. Det kan være, når han eller hun skal se på noget, som er tæt på, eller hvis barnet er træt.
- Barnet blinker ofte eller kraftigt.
- Barnet gnider sig ofte i øjnene.
- Barnet kniber øjnene sammen.
- Barnet har svært ved at koncentrere sig eller klager over hovedpine.
- Barnet vælger bestemte aktiviteter fra.
- Barnet sætter sig tæt på fjernsynet.
- Barnet er mere klodset end sine jævnaldrende. Taber ting, vælter ting, går ind i ting.
- Barnet har behov for at følge en tekst med fingeren – også efter det har lært at læse.
- Barnet døjer med svimmelhed eller bliver nemt køresyg.
- Barnet er lysfølsomt og vender sig væk fra lys eller kigger nedad.
Bestil en gratis synsprøve til dit barn
Når vi undersøger dit barns syn, gør vi os umage for at gøre processen både tryg og nem. Vi ved, at det kan være en stor oplevelse at få briller, og derfor er vi ekstra opmærksomme på at skabe et positivt første møde. Vores dygtige personale sørger for at sætte både dit barn og jer som forældre grundigt ind i resultaterne af synsprøven samt vores anbefalinger. Med en baggrund som skolelærer har Anne Andersen den nødvendige erfaring til at skabe trygge rammer for dit barn.
For børn under 10 år, der skal have briller for første gang, er det vigtigt at besøge en øjenlæge, før I kommer til os. Øjenlægen undersøger barnet for at udelukke, at der skulle være en underliggende sygdom, som påvirker synet – og derefter kan vi så hjælpe med en grundigere vurdering af synet såvel som samsynet (øjnenes indbyrdes evne til at samarbejde), som vi kan sammen kan finde en løsning på.
Kontakt os
Er du stadig i tvivl om, hvordan vi kan hjælpe dit barn?
Så er du altid mere end velkommen til at ringe til os på telefon 31 52 51 20 eller sende en mail til info@brillevaerk.dk. Vi svarer gerne på spørgsmål.
Vi ser frem til at møde dig og dit barn.