Brilleværk

Brilleglas

Et hav af muligheder

Der findes simpelthen et HAV af brilleglas, og det er der en god grund til! Det er nemlig ikke lige meget, hvilket glas, du får i brillerne.  

Hos Brilleværk får du altid et refleksbehandlet og hærdet glas. Det vil sige, at genskin og refleksioner er minimeret, og glasset er mere hårdført overfor ridser. Vi bruger fortrinsvist glas fra HOYA, men kan også tage glas hjem fra andre leverandører, hvis vi finder det bedre for dine behov. 

Nedenfor kan du se et kort oprids af nogle af de forskellige glastyper, og hvordan de kan afhjælpe dig: 

Enkeltstyrke

Er du nærsynet, langsynet eller har en bygningsfejl – men ellers ingen problemer, så har du brug for et enkeltstyrkeglas. Rigtig mange børn og unge – og også nogle voksne – kan fint fungere med et enkeltstyrkeglas. Hvis du skal bruge en læsebrille, så vil det også være enkeltstyrkeglas. Om glasset skal være tyndt, tyndere eller tyndest afhænger dels af din styrke, men i høj grad også af stellet.

Mand enkeltstyrkebriller
Nærsynet barn med briller

Glas, der bremser nærsynethed

Ja, det findes! Nærsynethed er til en vis grad arveligt, og det har det med at udvikle sig, men det behøver det faktisk ikke. Der findes en glasløsning, der kan bremse udviklingen, og dette glas anbefales særligt til børn og unge.

Læs mere om børnebriller her

Progressive glas/flerstyrke

Med alderen får vi sværere ved at stille skarpt på de ting, der er tæt på os. Afstandssynet kan til gengæld være helt fint, og derfor er der behov for en styrke til at se langt og en anden til at se tæt på. Hvis du (ligesom langt de fleste andre) er ved at blive sindssyg af at tage briller af og på – så skal du have en brille med progressive glas. 

Flerstykeglas - Progressive glas
Skærmbriller

Skærmbriller

Se langt, se kort, se på skærmen… Mange af os bruger rigtig mange (som i RIGTIG mange!) timer ved en skærm, og det er ikke altid nemt hverken med enkeltstyrke eller progressive glas. Det hænger ganske enkelt sammen med den afstand, som vi arbejder på, og her kan en skærmbrille være en super løsning. Skærmbriller kan også fås med blue-light-beskyttelse til aflastning af trætte øjne.

Køreglas

Problemer med blændinger fra modkørende biler? Bliver modkørende bilers lygter nærmest til stjerner? Eller har du svært ved at se de hvide striber på regnvåde veje eller i (tus-)mørke? Så skal du overveje et køreglas, der reducerer blænding og fremmer kontrasterne. 

Brilleglas til kørsel
Solbrilleglas

Solglas

Solskin er dejligt, men solen gør ikke noget godt for din nethinde, og du bør beskytte den præcis som vi beskytter vores hud. Solbriller fås både med og uden styrke – og i mange forskellige nuancer. Det er ikke farven på glasset, der beskytter dig, men derimod materialet og overfladebehandlingerne. Derfor kan du faktisk også opnå fuld beskyttelse med et klart eller farveskiftende glas.